Ferier

Annonce

Welcome


« | Main

Juleferie

By admin | June 1, 2009

Julieferie er en periode i december, hvor skoler og ungdomsinstitutioner holder lukket. Denne periode er ofte fra d. 20., 21. eller 22. december til en af de første dage efter nytår.

Traditionel dansk jul (dermed ikke sagt det bør være sådan…)
23. december: Lille juleaften
Denne dag er ingen helligdag, men i mange hjem er den optakten til juleaften. De ugelange juleforberedelser kulminerer med pyntning af juletræet, indpakning af gaver og de sidste forberedelser af julemaden.

24. december: Juleaftensdag
Juleaften fejres som en udpræget familiefest i Danmark. For mange begynder julen med gudstjeneste om eftermiddagen. Herefter samles familien om julemiddagen, hvor der serveres and, gås, kalkun eller flæskesteg. Desserten er typisk ris á l’amande med mandelgave til den heldige, der finder den hele mandel i sin portion. Efter middagen går man i ring omkring det pyntede juletræ under afsyngning af julens salmer og sange. Til slut deles gaverne ud, og der serveres juleknas og frugt.

25. december: Juledag
Juledag fejres som Kristi fødselsdag med gudstjeneste i alle landets kirker. Herefter samles familien til julefrokost, som traditionen tro kan vare resten af dagen. Der serveres mange kolde og lune retter ledsaget af øl og snaps. I mange familier er der tradition for ganske bestemte retter.

26. december: 2. juledag
Kirkelig helligdag. Dagen fejres ofte som en gentagelse af 1. juledag, blot med en anden del af familien. I mange familier er der tradition for bestemte julelege denne dag, medens andre benytter sig af biografernes mange premierer.

Topics: Juleferie | 1 Comment »

One Response to “Juleferie”

  1. Henrik Says:
    October 19th, 2009 at 8:48 pm

    Vi tager altid en to-tre dages tur til Berlin mellem jul og nytår. Berlin er bare en skøn by- specielt i klingende frost.
    Det kan faktisk gøres rigtig billigt. Massere af danskere har lejligheder i Berlin som de lejer ud. Tjek Den blå avis fx
    VH
    Henrik

Skriv din ferieoplevelse eller gode idé her (Afslut med Submit):

CAPTCHA Image CAPTCHA Audio
Refresh Image